Kan ende med overdragelse: Bios kan ikke imødekomme tilbagebetalingskrav

Bios Danmark har brug for mere end en måned til at betale de 31 millioner kroner, Region Syddanmark har udbetalt ekstra til selskabet, tilbage. Det skriver de i dag i en pressemeddelelse.

En måned er ikke tid nok for Bios til at betale de 31 millioner tilbage, som ambulanceselskabet har fået udbetalt ekstra af Region Syddanmark.

I stedet foreslår Bios at tilbagebetalingen udsættes i to måneder. Det skriver de i dag, søndag, i en pressemeddelelse.

Er det ikke muligt at lande en aftale om tilbagebetalingen, kan sidste udvej være at overdrage ambulancetjenesten til Region Syddanmark.

På tirsdag d. 26. skal regionen vurdere Bios’ forslag til en plan for tilbagebetalingen på et møde.

Bios kan og vil ikke tage ansvaret

– Alle borgere samt ansvarlige politikere og embedsmænd i Region Syddanmark bør have interesse i at sikre en ansvarlig og ordentlig overlevering af ambulancetjenesten i regionen. Og dette kan ikke ske med få dages varsel! Region Syddanmark har muligvis overvejet de juridiske og politiske implikationer af deres nuværende tilgang, men Bios kan og vil ikke tage ansvaret for den uforudsigelige situation og den usikkerhed, en pludselig konkurs vil få for regionens borgere og for vores medarbejdere, skriver Bios og en pressemeddelelse.

Kilde : Fyens.dk