Røveri i Spar Kolind

 DSC03914DSC03916DSC03917DSC03919DSC03923DSC03924

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. okt 2014, kl. 12:47 | Af: NEBS

SYDDJURS:

Så har der igen været røveri i en dagligvarebutik i Østjylland. Denne gang gik det ud over en Spar Købmand i Kolind på Djursland.

– Vi modtog anmeldelse kl. 11.24 om et væbnet røveri i Kolind, og kører selvfølgelig derud, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

 

– Vi kan ikke udelukke, at det er samme person, men det er endnu for tidligt til, at vi kan sige mere.

Gerningsmanden beskrives som en 175-180 cm høj mand, som er almindelig eller robust bygget. Under røveriet var han iført en sort jakke med noget rødt på ærmerne samt cowboybukser og sorte sko med hvid sål.

Han slap af sted med et ukendt beløb i kontanter.

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.

KILDE : TV2OJ.DK

 

2. okt 2014, kl. 16:00 | Af: NEBS

Mand sigtet for væbnet røveri i Kolind

Østjyllands Politi har anholdt en mand og sigtet ham for det væbnede røveri mod Spar i Kolind 

Østjyllands Politi har torsdag sigtet en mand for det væbnede røveri onsdag kl. ca. 11.25 mod Spar købmanden i Kolind.

Her kom en mand ind i butikken og truede sig med en pistol til indholdet af kassen. Købmand Søren Kristensen stod selv bag kassen, og en kunde ved kasseafsnittet blev af røveren kommanderet til at lægge sig på gulvet.

Efter at have fået udleveret kassens indhold, løb manden, som var iført en grøn elefanthue, ad Bugtrupvej mod Kolind Centralskole.

Køretøjet blev standset og føreren anholdt

Kort tid efter røveriet opdagede en politipatrulje et mistænkeligt køretøj, som vidner forinden havde observeret flere gange i nærheden af gerningsstedet.

Manden blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers, sigtet for røveri af særlig farlig karakter. Retten varetægtsfængslede manden frem til 30. oktober. 

Af hensyn til efterforskningen vil anklagemyndigheden begære lukkede døre. Politiet vil derfor ikke give yderligere oplysninger i sagen.

Interessen retter sig imod om en eventuel gerningsmand fra Kolind kan være manden bag en lang række røverier mod dagligvareforretninger i Aarhus området gennem de seneste uger

KILDE : LOKALAVISEN.DK