Vi ved stadig ikke, hvornår Apples smart-ur lanceres i Danmark. Men de første anmeldelser fra udlandet er netop tikket ind.
Og modtagelsen er mere forbeholden end normalt. Især når man tænker på, at disse anmeldere er håndplukket af Apple. Uret roses ganske vist for det helstøbte design, men batteriet kritiseres for knap nok at holde en dag.
Generelt får uret kritik for at være sløvt i optrækket. Apple lover dog at rette dette med en kommende opdatering. Helt overordnet rejser kritikken det spørgsmål, om der er et reelt behov for et produkt i denne kategori.
Fra 24. april kan Apple Watch købes i bl.a. Tyskland og England. Prisen rækker fra ca. 2500 kr. til 70.000 kr. for guld-versionen.