Bios har ikke formået at formilde reddernes fællestillidsmand forud for stormødet klokken 14.
Bios forsøg på at vinde de syddanske ambulanceredderes tillid på det første af tre stormøder, har haft en vanskelig generalprøve.
Regionens nye ambulanceselskab mødtes med 17 ud af 32 syddanske tillidsfolk på Scandic Hotel i Odense forud for stormødet på Tre-For Park.
Men ifølge fællestillidsmand John Larsen kom der ikke noget nyt frem.
– De har ikke flyttet mig i dag. Jeg har ikke fået noget at vide, jeg ikke vidste i forvejen, siger han til Fyens.dk kort inden stormødet.
Mødet bød på en velkomst med Bios-direktør Morten Hansen, gennemgang af kontrakter med HR-chefen samt gennemgang af den mest simple af vagterne i vagtplanen.
Tillidsfolkene holdt sig mest i ro og gemte spørgsmålene til stormødet, så alle reddere kunne høre svarene direkte.
Kilde : Fyens.dk