Læge Anders Damm-Hejmdal er pr. 1. juli 2015 ansat som korpslæge i Bios Danmark.
Han skal indgå i Bios korpslægeenheden, hvor Henning Jans allerede er ansat.
Anders Damm-Hejmdal vil i korpslægeenheden få hovedansvaret for virksomhedens lægefaglige uddannelses- og udviklingsfunktion.
– Med ansættelsen af Anders Damm-Hejmdal har vi markant forstærket vores hold. Anders kommer med masser af yderst relevant erfaring og indsigt fra blandt andet Rigshospitalets traumecenter, Forsvarets Sundhedstjeneste og Frømandskorpset. Derudover har Anders som tidligere ambulancelæge i Oksbøl og SAR-læge på Flyvevåbnets Redningshelikopter indgående kendskab til den præhospitale verden. Han kommer til at spille en utrolig vigtig rolle i forhold til vores uddannelse og udvikling. Bl.a. kommer Anders til at have en nøglefunktion i forhold til udviklingen af et positivt og motiverende læringsmiljø, siger adm. direktør i BIOS, Morten Hansen.
Anders Damm-Hejmdal ser frem til sit nye job, siger han i en pressemeddelese.
Min klare ambition er, at medbringe mine bedste erfaringer fra mine tidligere præhospitale engagementer i bl.a. Region Sjælland, Frømandskorpset, redningshelikopteren og Lægebilen i Sydvestjylland. Jeg er samtidig fast besluttet på at blive en synlig korpslæge med fokus på motivations-drevet uddannelse, udvikling og kvalitet – alt sammen med fokus på “manden/kvinden i bilen”, siger Anders Damm-Hejmdal.