Ny forsvarsminister skal i samråd om besparelser på beredskabet

Onsdag ventes en ny forsvarsminister at blive udnævnt, og en af den nye ministers første opgaver bliver at fortælle Folketinget, hvordan der sikres et robust beredskab i fremtiden, trods de nedskæringer, som beredskabet er blevet pålagt. Det er en usædvanlig alliance mellem Konservative, Alternativet og Enhedslisten, som har valgt at kalde ministeren i samråd.

Under henvisning til det seneste beredskabsforlig vil René Gade fra Alternativet, Rasmus Jarlov fra Konservative og Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten havde den kommende forsvarsminister i samråd i Folketingets Forsvarsudvalg. Her vil de tre folketingsmedlemmer have ministeren til at svare på følgende spørgsmål:

”Hvordan vil ministeren sikre et robust beredskab i fremtiden med de nedskæringer, der har været i det seneste beredskabsforlig?”

Der er endnu ikke fastsat en dato for samrådet.

Kilde : Beredskabsinfo.dk