På de værste dage under Bios har beredskabet i Region Syddanmark trods indkøbt assistance hos Responce manglet op mod seks ambulancer og akutbiler. Det viser Fyens Stiftstidende og DR Fyns kortlægning på baggrund af et omfattende materiale fra en aktindsigt hos regionen.
Trods de store huller, der svarer til omkring en tiendedel af hele beredskabet, har flere af regionrådsmedlemmer tillid til, at vagtcentralen og den præhospitale leder ville have sagt stop, hvis dækningen blev for tynd.
– Det vidste vi jo godt. Vi vidste godt, at der var dage, der ikke var særligt kønne. Og derfor holdt vi løbende møder for at finde ud af, om det var fagligt forsvarligt, lyder det fra Thyge Nielsen (V), formand for regionens præhospitale udvalg.
– I det øjeblik vi bare én gang havde fået at vide af vores alarmcentral og vores præhospitale leder, at det ikke var fagligt forsvarligt, så havde vi lukket øjeblikkeligt. Men den situation har vi ikke været i, uddyber han.
Daværende sundhedsdirektør Jens Elkjær sagde i oktober 2015 til DR Fyn, at situationen var kritisk og nærmede sig farligt. Og at man havde et antal beredskaber hos Bios, fordi der var brug for dem. Hvad siger du til det?
– Jeg siger ikke, at det ikke var kritisk. Men jeg siger ikke, at det var farligt. Og vi satte også en række tiltag i gang for at forbedre situationen, svarer Thyge Nielsen. Han peger blandt andet på, at man har placeret bilerne fra Responce strategisk, og at regionen blandt andet forsøgte at sikre, at de ambulancer, der var i regionen, alene blev brugt til akutte opgaver, mens biler fra andre regioner kunne hjælpe med ikke-akutte opgaver.
Andennæstformand Thies Mathiasen (DF) er enig med Venstres Thyge Nielsen.
– Noget af det var vi jo godt klar over, men noget af det er lidt overraskende. Det er dog min opfattelse, at det har været forsvarligt. Vi var ret tætte på Bios i en periode, fordi vi var beklemte ved situationen, da vi hørte om ambulancer, som var ude af drift i hele døgn. Men vagtcentralens chef forsikrede os om, at det stadig var forsvarligt.
Og de ville sige fra, hvis det ikke var tilfældet?
– Ja, det er jeg ikke i tvivl om. Det er nogle skrappe mennesker, der sidder der, siger Thies Mathiasen.
– Ville ikke lægge navn til
Også Socialdemokratiets næstformand i regionsrådet Poul-Erik Svendsen er af den overbevisning, at der ville være blevet sagt fra, hvis tingene ikke var forsvarlige.
– Det var muligt for vores dygtige ledere i beredskabet at styre det, og det rettede vi som politikere os efter. De havde med det samme sagt fra, hvis det havde været uforsvarligt – det ville de ikke lægge navn til. Men det er klart, at vi var ikke tilfredse med, at Bios ikke leverede de biler, vi havde bestilt, siger han.
Poul-Erik Svendsen mener, at man nu skal glæde sig over, at Region Syddanmark har hjemtaget ambulancedriften.
– Nu har vi vores eget Ambulance Syd, som har de folk og biler der skal til, og det kører fortrinligt. Med reddere, der er topmotiverede for at arbejde i det firma. Det er den rigtige løsning.
– Helt urimeligt
Tonen er skarpere hos SF’s regionsrådsmedlem Ida Damborg.
– Jeg er chokeret, men det passer meget godt med det billede, jeg fik, når jeg talte med borgere og medarbejdere i regionen i den tid. Jeg tror ikke borgerne har haft et optimalt beredskab, og jeg tror også, der er nogen, der har betalt prisen for det, siger hun.
Ida Damborg mener, at regionsrådet ville have tvunget Bios til at købe flere ambulancer hos Responce, hvis de oplysninger, som Fyens Stiftstidende og DR Fyn nu lægger frem, havde været kendt dengang.
– Det er helt urimeligt. Hvis man havde fortalt regionsrådet, hvor mange beredskaber Bios ikke kunne levere, er jeg sikker på, at der havde været langt større lydhørhed for at tilkøbe flere ambulancer hos Responce.
Har det været en falsk tryghed?
– Ja, det synes jeg, det har været. Og der har været et flertal, der hele tiden har forsøgt at tale det ned. Den her historie var aldrig kommet frem, hvis ikke I var så grundige og dygtige.
Også Enhedslistens Vibeke Syppli Enrum er vred over manglen på ambulancer under Bios.
– Det er ikke i orden. Det antal kan ikke levere den service, som andre fagligt set har vurderet nødvendig. Det har man ikke levet op til, og så kan det ikke være en god kvalitet – det siger sig selv, siger hun.
– Vi har jo hele tiden sagt, at det her ikke kunne varetages inden for de penge, der var sat af. Der har været et flertal i regionen, som har forsøgt at skabe et skønmaleri om, at det kunne lade sig gøre. Og det betyder, at der er væsentlige oplysninger, vi først får meget senere – nu, hvor I skaffer dem frem. Det er et demokratisk problem, at man ikke som politiker kan stole på de oplysninger, man får.
