Dagene med driftsproblemer og mandskabsmangel var mange, mens hollandsk-ejede Bios havde ansvaret for ambulancedriften i størstedelen af Region Syddanmark. Men der er datoer, hvor driften skiller sig særligt negativt ud.
Når det var værst, havde selskabet otte ambulancer og akutbiler ude af drift – et helt døgn i træk. Køretøjer og personale, som dermed ikke kunne køre ud og hjælpe syge eller tilskadekomne syddanskere. For at dække ind måtte regionen – på Bios’ regning – købe ekstra ambulancer hos Responce, der var og stadig er operatør i Trekantsområdet. I september og oktober 2015 leverede Responce fire ambulancer, i november og december tre – og fra januar 2016 og frem to ambulancer.
Fyens Stiftstidende og DR Fyn har i samarbejde tidligere afdækket, hvordan Bios’ huller i driften i gennemsnit svarede til, at der blev leveret fem ambulancer og akutbiler for lidt hver dag. Nu dykker vi længere ned i det omfattende talmateriale fra regionen, og zoomer ind på de ti dage, hvor der har været flest beredskaber nede. Ikke som gennemsnit, men helt konkrete køretøjer.
I serien “Huller i trygheden” kan vi på baggrund af en aktindsigt for første gang kortlægge, hvad Region Syddanmark – og dermed skatteborgerne – reelt fik for pengene, da regionen besluttede at give Bios ansvaret for ambulancedriften, som Falck hidtil havde varetaget. På den måde får borgerne muligheden for at vurdere, om de ansvarlige politikere levede op til deres ansvar, da man trods massive problemer lod Bios køre ambulancerne i 11 måneder.
April værst i 2016
Tre af de 10 værste dage var i april 2016, der også var den måned med mest tid ude af drift efter årsskiftet. Herunder den allerværste: fredag den 22. april 2016. Fra klokken 7.30 om morgenen til 7.30 næste dag var otte beredskaber – fem ambulancer og tre akutbiler – ude af drift.
Selv med de ekstra indkøbte ambulancer fra Responce, var der altså denne dag et underskud på seks biler i forhold til, hvad Bios havde forpligtet sig til at levere. Herudover var yderligere tre beredskaber ude af drift i mindst halvdelen af døgnet. Samlet set leverede Bios den 22. april 2016 kun 80 procent af det beredskab, selskabet havde forpligtet sig til at levere.
Blot to af de 10 værste dage var i 2015. De resterende var i marts, april, maj, juni og juli 2016.
Der var ellers optimisme at spore hos regionen i foråret 2016. Den 2. marts udtalte formand for det præhospitale udvalg Thyge Nielsen (V) efter et møde mellem regionsrådets formandskab og topledelsen i Bios:
– Vi havde et godt og konstruktivt møde. Vi pointerede, at vi som politisk ledet organisation har nogle klare forventninger til, at samarbejdet med vores leverandører foregår ordentligt og i åbenhed. Det er min klare fornemmelse, at Bios forstod vores budskab. Vi fik desuden en god redegørelse fra Bios om, hvordan de arbejder med at konsolidere driften, og hvilke ydereligere tiltag de planlægger for at rekruttere de medarbejdere, de mangler.
Det skulle dog vise sig, at forbedringen udeblev. Overordnet set var der i både april og maj rundt regnet dobbelt så meget tid, hvor Bios’ beredskaber var ude af drift, som i februar.
Sammenlagt 12 beredskaber væk på én dag
Kigger man udelukkende på det antal minutter, hvor Bios’ biler har været ukampdygtige på de forskellige datoer, var beredskaberne samlet set mest ude af drift den 1. oktober 2015. Dagen optræder ikke på vores top ti, fordi nedetiden er spredt ud på mange køretøjer, og der derfor er færre, der har været nede hele døgnet.
Men lægger man de 58 beredskabers nedetid sammen, svarer det til, at næsten 13 af dem slet ikke kørte denne dag, hvor Bios kun leverede 78 procent af det beredskab, selskabet var forpligtet til.
De første måneder, efter Bios overtog fra Falck, var også de værste i forhold til manglende drift. September og oktober stod således for 23 procent af den samlede nedetid under Bios, hvor ambulancer og akutbiler ikke var i stand til at køre ud og komme borgerne til hjælp.
Afventer undersøgelse
Bios fastholder i et nyligt svar til Fyens Stiftstidende og DR Fyn, at Falck bærer ansvaret for hollændernes fiasko, fordi den danske ambulanceoperatør ifølge Bios udnyttede sin dominerende markedsposition til at forhindre hollændernes indtræden på det danske marked.
Konkurrencestyrelsen er fortsat i gang med at undersøge, om Falck har handlet i strid med reglerne.
Kilde : Fyens.dk