Kurator: – Naturligt at spørge Falck

Advokat Henrik Selchau Poulsen, partner i Bruun & Hjejle, var den kurator i konkursboet efter Bios, som tog kontakt til Falck

Hvad var årsagen til, at du kontaktede Falck?

– Markedet er ikke specielt stort, og der er ikke mange, som vil kunne varetage ambulancedriften. Så derfor var det naturligt, at vi afsøgte markedet og derfor også ringede til Falck og spurgte dem, om det her var noget, som de kunne være interesserede i.

Hvornår kontaktede du Falck?

– Det gjorde jeg meget tidligt i processen – inden for de første fire dage. Jeg talte med Falck flere gange i den periode.

Var der tale om en egentlig drøftelse med Falck, eller afviste Falck meget hurtigt at byde på konkursboet?

– Det vil jeg ikke sige noget om. Jeg rettede henvendelse til Falck for at sikre, at vi fik afsøgt muligheden for andre løsninger end en hjemtagelse til regionen.

Hvilken forventning havde du til Falck, da du kontaktede koncernen?

– Vi havde jo også læst aviserne, men på den anden side var det meget tidligt i processen. Så uanset hvad regionen måtte have meldt ud, så kunne vi ikke vide med sikkerhed, hvordan processen ville forløbe. Og derfor var det vores job at sikre, at hvis processen åbnede mulighed for det, så var andre leverandører som Falck også blevet tilbudt at byde ind på opgaven.

Hvilken medieomtale refererer du til?

– Jeg refererer til, at regionen offentligt havde tilkendegivet, at man ville arbejde for at tage denne opgave hjem. Men det udsagn kunne jo også blot være udtryk for et ønske fra regionens side om at betrygge medarbejderne. Vi kunne ikke så tidligt i processen vide, hvordan det med sikkerhed ville ende.

Men Region Syddanmark traf en politisk beslutning om at arbejde for en hjemtagelse allerede inden, Bios blev erklæret konkurs. I kunne da under ingen omstændigheder være i tvivl om, hvad det var, regionen ville?

– Det ved jeg ikke, om vi var. Vi har læst de samme ting i aviserne, som I har.

Men der er jo ikke tale om avisartikler. Der er tale om, at Regionsrådet traf en beslutning at hjemtage driften dagen inden, konkursdekretet blev afsagt.

– Jeg ved ikke, om vi var i tvivl om, at regionen om nødvendigt ville hjemtage driften. Forudsætningen for at det kunne lade sig gøre var jo i øvrigt også, at vi og regionen kunne blive enige om en aftale. Og her lå det ikke nødvendigvis i kortene, at vi kunne blive enige med regionen om en endelig aftale.

Men var I i tvivl om regionens intention om at ville overtage driften?

– Nej, vi var ikke i tvivl om, at regionen om nødvendigt ville hjemtage driften, og vi var bekendt med, at regionen er forpligtet til at sikre et ambulanceberedskab. Men vi kunne jo ikke være sikre på, om regionen ville holde fast i deres ønske, hvis der reelt var et alternativ.

Var I i kontakt med andre leverandører?

– Nej, det mener jeg ikke, at vi var.

Den aftale, som I endte med at lave med regionen om overtagelse af driften, var den svær at forhandle på plads? 

– Det var ikke bare noget, vi lavede på en formiddag. Det tog lang tid. En ting var fastlæggelsen af principperne for opgørelsen af købesummen, noget andet var en række andre vilkår, som blev drøftet frem og tilbage, før aftalen var på plads.

Lønmodtagernes Garantifond (LG) afviser at dække lønudgifter til redderne og dække de økonomiske mellemværender, der måtte være mellem Bios og de ansatte. Et af argumenterne er, at LG mener, at “kurator aldrig har haft et reelt råderum” i denne proces. Hvad tænker du om det?

– Det har jeg ingen kommentarer til på nuværende tidspunkt.

Af Jakob Herskind

xxx@fyens.dk

Kilde ; Fyens.dk